Du har ikke valgt nogen datoer endnu
På Hindsgavl Slot har vi tre Junior Suiter, som alle er lyse og rummelige. I Kavalerfløjen ved den historiske hovedbygning ligger de to af vores Junior Suiter – én i grundniveau og én på første sal. Begge er udstyret med badekar med jacuzzifunktion og har plads til ekstra opredninger efter behov. Værelset i stueplan er det mindste af de to, men har til gengæld tilhørende terrasse, som i sommerhalvåret er udstyret med havemøbler og parasol. I Fruerfløjen har vi endnu én Junior Suite, som dog ikke har badekar, men her får man i stedet Hindsgavls bedste udsigt til parken, som vender ned mod Fænøsund.