Historisk vandring til voldstedet Hegnesgaffuel
Oplev en guidet vandring, hvor du får stedets historie og Hindsgavl Slots oprindelse under huden. Du får fortællinger om kongerne, der boede her fra 1200 tallet og frem til Enevælden. Christian 4. der byggede, Frederik 3. der mistede, og om svenskerne, der udnyttede vinterfrosten for at komme over – men måtte vende om igen og aflevere kanoner i krigsbytte.
Undervejs går vi gennem landskabet og leder efter sporene fra hverdagen på borgen: rester af den gamle mole, voldens forsvinden og de små myter, der knytter sig til området. Mette, vores guide, binder fortællingerne sammen og viser dig steder, du ellers ikke ville opdage.
Vandringen foregår over eng og ujævnt terræn og afsluttes i de stemningsfulde stuer på Hindsgavl Slot, hvor der serveres kaffe og kage.